Grønne tage
Miljø. Æstetik. Funktion.
Grønne tage er en klimavenlig, bæredygtig og miljørigtig løsning, som også har positive effekter på vores trivsel.
Plantesystemerne leveres af Nature Impact, som producerer danske og udenlandske arter af sedum, græsser og urter i eget gartneri.
De mange små sedumplanter på et grønt tag har en luftrensende effekt. Små partikler fra luft og regn samler sig på plantens overflade, hvor en stor del nedbrydes eller absorberes og resten skylles ned i jorden.
Biodiversitet
Bebyggelse sker ofte på bekostning af den lokale biodiversitet. Grønne tage bidrager i høj grad med områder, hvor insekter kan søge føde i områder, som ellers hovedsagligt er brolagte eller asfalterede.
Holdbarhed
Grønne tage forlænger levetiden for dit underliggende tagpap, fordi det beskytter det mod solens UV-stråler. Dit grønne tag har en holdbarhed på mere end 40 år ved korrekt vedligeholdelse.
Planterne og deres rodnet vil vokse sammen på tværs af plantebakkerne efter montering. Dette gør dit tag mere modstandsdygtigt overfor bl.a. vind og sikrer samtidigt en æstetisk ensartet overflade uden synlige samlinger.
Funktion
Grønne tage absorberer regnvand og afhjælper derfor de store afvandingsproblemer, der følger med større mængder nedbør. De mange hårde overflader i bebyggede områder gør afsivning af regnvand problematisk.
Et godt regnskyl på 12 mm nedbør vil svare til 12 liter vand pr m2. Et grønt tag kan optage op til 65 liter vand pr. m2 og er derfor en virkelig brugbar løsning på afvandingsproblematikken.
Det underliggende tagpap bliver ikke udsat for vandtryk, idet de specialdesignede plantebakker dræner det overskydende vand væk.
Miljø
Grønne tage kan samtidigt være med til at sænke temperaturen i større byer, som ellers er markant varmere end landområder - det kaldes Urban Heat Island effekten. Sorte flader som tagpap omdanner sollys til varme, mens planter absorberer solens lys og bruger det i fotosyntesen.
Typer af grønne tage
Standard
15 forskellige arter af sedum. Farverne afhænger af årstiden. Blomstrer fra april til september. De første par år blomstrer alle 15 arter. Efter et par år vil de 6-9 arter, der tilpasser sig bedst til de lokale omgivelser, være tilbage.
Evergreen
Et unikt produkt sammensat af sedum-planter, der holder en stabilt grøn farve året rundt. Her bruges udelukkende arter med ensartet intens grøn farve.
Wildflower
Lavere sedum-arter samt græsser og urter op til 10-15 cm. Nogle arter er sæsonafhængige og derfor kan årstidernes skiften opleves på taget. Blomstring fra april til september. Farverne er rød, hvid, lilla, gul og grøn. Tiltrækker sommerfugle, svirrefluer, bier og andre insekter.
Custom made
Til projekter over 200 m2. Kun kreativiteten sætter grænser her. Eksempler på sammensætninger:
Native Roof
Et tag baseret på et udvalg af oprindelige danske sedumarter.
Scarlet Roof
Et naturligt rødt tag, hvor de udvalgte plantetyper er holdt i rødlige nuancer.
Biokul Roof
Sedumplanter, der vokser i et vækstmedie med op til 30% biokul.
Bee Friendly Roof
Sedumplanter, der er udvalgt efter deres pollenproduktion.
Spring Roof
Som vores klassiske Standard Roof, her dog med ilagte forårsløg.
Design Roof
Mulighed for at designe et tag med mønster.